Der er opstået strid om det norske parti Fremskrittspartiets logo, der kan forveksles med tech-giganten Apples ikoniske æble-logo. Det mener i hvert fald Apple, der har forhindret partier i at få registreret sit logo hos den norske patentstyrelse. Det skriver norske E24.
Logoet har godt nok været brugt siden starten af 1990’erne, men en række grafiske opdateringer af logoet og ansøgningen om varemærkeregisteringen har altså fået Apple til at gøre indsigelse.
– Indsigelsen er begrundet i, at det registrerede mærke kan forveksles med vores klients tidligere registrerede rettigheder, skriver advokat Trine Greaker Herzog, som repræsenterer Apple gennem firmaet Bryn Aarflot, i et brev til den norske patentstyrelse.
Artiklen fortsætter efter annoncen

