Apple hæver prisen på iCloud+

Apple justerer priserne på flere pakker i iCloud+, som giver adgang til flere fordele, herunder først og fremmest øget lagerplads i skyen.

Apple har for første gang i årevis justeret priserne på iCloud+. Skytjenesten giver Apple-brugere øget lagerplads og en række fordele, som ej medfølger ved køb af en enhed.

Som standard tilbydes 5 GB lagerplads, som synkroniserer dine billeder, filer og indstillinger på tværs af dine enheder. Denne plads skal også bruges til backup. Derfor vælger de fleste Apple-brugere formentligt at tegne et abonnement på iCloud+, som øger denne plads.

 

Prisen herpå er således blevet justeret, så priserne nu er som vist i skemaet nedenfor.

PlanTidligere prisNy pris
5 GBGratisUændret
50 GB7 kroner pr. måned9 kroner pr. måned
200 GB25 kroner pr. månedUændret
2 TB69 kroner pr. måned89 kroner pr. måned

Selvom det er forholdsvist små beløb, som der er tale om, så er det dog en stigning på knap 30%. Det skal dog tages i mente at Apple sjældent har justeret på priserne (på iCloud).

 

Indholdet i iCloud+ er uændret og derfor er de medfølgende fordele også fortsat de samme, som er listet nedenfor.

Relaterede artikler
iCloudiCloud+
Lagerplads5 GB50 GB200 GB2 TB
Automatisk synkronisering
Privat datatrafik
Skjul e-mailadresse
Tilpasset maildomæne
Sikker HomeKit-video
Familiedeling

Hos Apple er ovenstående muligheder uddybet, men der er nok næppe tvivl om at det er den udvidede lagerplads, som er det altoverskyggende salgsargument. Især da de medfølgende 5 GB er forsvindende lidt nu om dage, hvilket også har været et evigt kritikpunkt. Google og Android-lejret er kun markant bedre med 15 GB medfølgende plads.

 

iCloud+ er også en del af Apple One, som foruden også indeholder Apple Music, Apple TV+ og Apple Arcade. Her er priserne dog (endnu) uændrede.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.