Gadgets

Apple har “smugfikset” problemet med misvisende batteriindikator

Mange brugere har oplevet at måtte løbe rundt efter en lader for at slutte deres iPhone 6 (Og i flere tilfælde iPhone 6S og 6S Plus) til et strømudtag. Og det på trods af, at den grafiske batteriindikator i sekundet inden den gik ud viste 30%.

Apple har hidtil afvist at rette problemet med den manglende batterilevetid, men i en udtalelse til Business Insider har Apple ikke bare erkendt, at der var et stort problem – de mener også at have fikset det.

Opdater telefonen

Apples løsning er faktisk simpel; de har udsendt en softwareopdatering, der skulle rette problemet og sørger for, at tallet vises korrekt på den grafiske batteriindikator. Opdateringen hedder 10.2.1, og blev udsendt d. 27 januar. Hvis du har problemet, burde det altså løse det at opdatere telefonen. (Hvilket du i øvrigt altid burde gøre).

Gamle batterier kan blive dårlige

Batterilevetid kan være en lidt ustabil størrelse, og gamle batterier kan ofte være lidt svære at stole helt på. Du kan gøre en del for selv at holde batterierne sunde – se eventuelt vores guide til bedre batterilevetid.

Hvis du har opdateret og stadig har problemer, hører vi gerne fra dig – send en mail til os.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.