Apple er ifølge Bloomberg-journalisten Mark Gurman på vej med en ny iCloud-tjeneste kaldet “Confetti”. Den nye service, der måske lanceres allerede i denne uge, skal gøre det lettere – og måske sjovere – at invitere folk til fester, møder og arrangementer.
Gurman beskriver “Confetti” som en ny måde at sende invitationer på, der adskiller sig fra den eksisterende Kalender-app. Ifølge Bloomberg er dette første skridt i Apples større plan om at forny kalenderoplevelsen på iOS.
Tjenesten er knyttet til iOS 18.3, som blev rullet ud til iPhone- og iPad-brugere i sidste uge. Det betyder, at “Confetti” kan blive aktiveret når som helst.
Artiklen fortsætter efter annoncen

