De har travlt for tiden i Cupertino på Apples hovedkvarter – og i øvrigt også alle andre steder i Apples netværk. Først kom iPads og Apple Watch ved et event tilbage i midten af september, i midten af november kom så de nye iPhones – og nu har firmaet netop indkaldt pressen med en formel invitation til at se med d. 10. november, hvor de endnu engang vil lancere nye produkter. Og det vel at mærke inden, iPhone 12 Mini og 12 Max er nået ud i butikkerne.
Nye Macs på vej
Det eneste, vi kan være ret sikre på er, at Apple vil præsentere nye Macs, for det har de allerede været ude og fortælle tidligere. De nye maskiner er bygget på Apples egne processorer – hvilket potentielt kan give muligheder for både nye hastighedsrekorder og nye formfaktorer. Der er allerede sluppet rygter ud om, at Apple har en version af A14 – der sidder i den nye iPad Air og de nye iPhones – klar til brug i nye Macs; den skulle efter sigende være navngivet A14T.
De mange rygtesmede er dog ikke enige om, hvilke Macs der dukker op, og vi har hørt rygter om alt fra MacBook Air i en ny udgave, til MacBook Pro, MacBook og iMac. Og selvfølgelig også Mini. Men det er nok alligevel ret sikkert, at Apple ikke fornyer stort set alle deres computere i et enkelt hug, så forvent ikke nye computere over hele linjen – men en enkelt eller to er der helt sikkert.
Artiklen fortsætter efter annoncen


