×
GadgetsTophistorie

Asus introducerer ROG Phone 5S og 5S Pro

Asus har introduceret ROG Phone 5S og 5S Pro, med et par opgraderinger over den gamle model.

Asus har introduceret ROG Phone 5S og 5S Pro, med et par opgraderinger over den gamle model.

Asus har løftet sløret for en opdateret udgave af den kraftige gaming-telefon ROG Phone 5. ROS Phone 5S og 5S Pro er en mindre opgradering over forgængeren – der er altså ikke kæmpe forskel.

Hurtigere processor og skærm

Processoren er blevet opgraderet til Snapdragon 888 Plus, hvilket er lidt hurtigere, samt byder på 20% forbedret AI-ydelse. Udover det hurtigere chipset, har Asus også opgraderet hastigheden på ROG Phone 5S´ touch-input. Telefonen registrerer nu input med 360Hz, modsat 300Hz i forgængeren.

De resterende specifikationer er stort set de samme. AMOLED-displayet på 6,78″ er dog stadig imponerende, med en med 1080p+-opløsning og 144 Hz opdateringshastighed. Responstiden er desuden på kun 1 ms. Batteriet er også med samme store kapacitet på 6000 mAh, som understøtter 65W hurtigladning.

Hvad er forskellen på 5S og 5S Pro?

ROG 5S og 5S Pro adskiller sig på et par punkter. Den primære forskel på ROG Phone 5S og 5S Pro, er at Pro-modellen kommer med hele 18GB RAM og 512GB lagerplads. 5S kan fås med 8GB RAM og 128GB lager som standard, men der også udgaver med 12/256 GB og 16/256 GB. Pro-udgaven kommer også med et inkluderet blæser og et Matrix display på bagsiden, modsat et mere almindeligt RGB-logo på 5S. Telefonerne kommer i farverne Storm White og Phantom Black.

Danske priser og tilgængelighed er indtil videre ukendt. Vi opdaterer artiklen når der er nyt omkring dette.


Læs også: Xiaomi lancerer 100W trådløs oplader

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.