Hvis du har en Asus-router stående derhjemme eller på kontoret, så læs videre. Sikkerhedsfirmaet GreyNoise har nemlig afsløret, at tusindvis af Asus-routere er blevet inficeret med en snedig bagdør, der giver hackere fuld adgang – uden du opdager det.
Angrebet gør det muligt for en ukendt aktør at logge ind på din router som administrator. Og det stopper ikke, selv hvis du opdaterer firmwaren eller genstarter enheden. Det eneste, der skal til, er en digital nøgle – og den har angriberne lagt ind i systemet.
Mulig statslig aktør bag
Der er ingen popup-advarsler. Ingen blinkende lys. Routeren virker som den plejer, men en fremmed har muligvis adgang. Ifølge GreyNoise er det sandsynligt, at angrebet er orkestreret af en statslig aktør – eller i hvert fald nogen med meget store ressourcer.
Artiklen fortsætter efter annoncen

