×
Gadgets

ASUS lancerer nye computere med en skærm som touchpad

ASUS har lanceret nye Zenbooks - med en ekstra skærm, der dublerer som Touchpad

Apples Touchbar er velkendt fra deres MacBook Pro serie, men nu tager ASUS ideen om en ekstra skærm til sig – men placerer den i stedet som touchpad. Ideen er faktisk tænkt før, men aldrig udført af en af de store pc producenter. ASUS kalder konceptet ScreenPad, og den findes i første omgang på deres ZenBook Pro maskiner.

Virker med eksisterende apps

Touchpad’en fungerer sammen med eksempelvis Microsofts Office produkter og Youtube. Her vil du få genveje til almindelige funktioner – i Youtube formentlig videokontrol. Derudover vil touchpad’en også kunne bruge små apps designet kun til den, ligesom udviklere får adgang til at integrere ScreenPad eller udvikle små apps til den.

Computer med to (store) skærme

Udover de nye Zenbooks var ASUS på årets Computex i Taipei også klar med firmaets vision for fremtidens

ASUS Project Precoq
ASUS Project Precoq

computer. Project Precoq, som konceptet er døbt, er en bærbar med to fulde skærme – og altså uden fysisk tastatur. Også det har vi set før, men vist aldrig i et design som dette. Udover de to skærme er computeren udstyret med AI der eksempelvis selv regner ud, hvilken tilstand computeren skal være i – om brugeren vil bruge et on-screen tastatur eller eventuelt en pen.

ZenBook Pro kommer i en 14 og en 15″ udgave og vil være at finde hos din nærmeste pc-pusher “senere i 2018”.

Project Precoq har formentlig endnu længere udsigter, for her sætter ASUS ingen dato på.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.