Der har længe florerer rygter om, at designet på de kommende AirPods 3 vil være inspireret af AirPods Pro. En række nyligt lækkede billeder fra 52audio lader til at bekræfte det rygte.
Lige som AirPods Pro (læs vores anmeldelse her) vil AirPods 3 have in-ear design med silikone-propper, der både skal lukke lyd ude og sørge for, at hovedtelefonerne sidder bedre i ørerne. Et problem mange døjer med, når de bruger de almindelige AirPods, der bare “hviler” i ørerne.
Som det ses på billederne – hvis de kan tages for gode varer – nedenfor lægger den kommende model sig designmæssigt tæt op af Pro’erne. Rygterne siger også, at AirPods 3 vil få Rumlig Lyd (Spatial Audio) og samme tryksensor som bruges til at betjene Pro’erne.
Artiklen fortsætter efter annoncen




