×
GadgetsTophistorie

Billig OnePlus Z lander 10. juli – specs og pris er ude

Godt nyt, hvis du synes at de seneste OnePlus-modeller er for pebrede. Den billige(re) OnePlus Z lanceres den 10. juli, men specs og pris er allerede ude.

Det er ikke mere end et par måneder siden at OnePlus sendte sine seneste topmodeller på markedet. Topmodeller, der var prissat noget højere end vi er vant til fra OnePlus. Men nu er kineserne ved at være klar til at lancere endnu en model – denne gang til de mere prisbevidste.

OnePlus Z eller OnePlus 8 Lite præsenteres officielt den 10. juli ved et arrangement i Indien, der er OnePlus største marked. Det hævder en kilde “tæt på selskabet” skriver Androidcentral.

Samme kilde hævder, at telefonen vil være udrustet med Snapdragon 765G-chipset og en 6,55 tommer stor AMOLED-skærm med en opdateringsfrekvens på 90 Hz – altså den samme som OnePlus 8’eren. Den har 6 gigabyte RAM og 128 gigabyte intern lagerplads.

OnePlus Z vil angiveligt have tre kameraer, nemlig et 48 megapixel hovedkamera, en 16 megapixel vidvinkel og et 2 megapixel makrokamera.

Prisen på telefonen siges at blive på 24.990 indiske rupier, hvilket svarer til knapt 2.200 danske kroner. Den vil dog sandsynligvis blive dyrere herhjemme på grund af danske skatter og afgifter, men der gættes på en pris på omkring de 3.000 kroner.

Du kan læse vores anmeldelser af OnePlus 8 og OnePlus 8 Pro her.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.