×
GadgetsTophistorie

Billigere Apple Watch rygtes at være på vej

En billigere udgave af Apple Watch, måske kapslet ind i plastik, er måske på vej hævder en troværdig lækker.

Der er muligvis en billigere udgave af Apple Watch på vej. Det fortalte den forholdsvis troværdige lækker Jon Prosser i en såkaldt Q&A, der løb af stablen på Twitter torsdag.

Han fortalte samtidig, at Apple eksperimenterer med en urkasse af plastik, så uret vil blive væsentlig billigere at producere end de nuværende, der er fremstillet i aluminium og titanium.

Et seperat rygte hævder desuden, at der arbejdes på en speciel “Kid Mode” i watchOS-styresystemet – noget der kunne gå godt i spænd med en billigere udgave af det populære ur.

Hos Telia finder du et bredt udvalg af Apple Watch

Angående det “rigtige” ur, så mener Jon Prosser, at årets opdatering (vanen tro) bliver forholdsvis rolig; nyhederne i Apple Watch Series 6 bliver en forbedret EKG-funktion samt muligheden for at måle iltindhold i blodet. Tidligere har der også gået rygter om, at uret kan få sin egen udgave af TouchID – men ikke i skærmen. I stedet skulle fingeraftrykslæseren blive placeret i kronen. 

Apple TV og AirPower

Prosser fortæller også at Apple TV (sjette generation) allerede er klar til præsentation. Den vil være udrustet med den seneste A12Z-processor og skulle have endnu mere fokus på gaming. Apple overvejer endda at snitte deres egen spilcontroller, der skal følge Apple TV til dørs.

Den måske genopstandne AirPower trådløse oplader er stadig langt fra masseproduktion. Det er endnu stadig usikkert, om den overhovedet kommer på markedet siger han.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.