Elbiler

Billig(ere) Ford Mustang Mach-e kommer også til vores breddegrader

Den billig(ere) Ford Mustang Mach-e kommer også til Europa og dermed, forhåbentlig Danmark, bekræfter Ford.

Mustang Mach-e
Ford Mustang Mach-e - Fords første elbil.

I sidste uge kunne Ford fortælle, at de vil begynde at montere de billigere litium-jernfosfat-batterier i Ford Mustang Mach-e allerede senere i år. Til formålet opføres også en fabrik, der skal producere batterierne for bilproducenten. Målet er naturligvis at sende billigere biler ud til forbrugerne.

Nu bekræfter den svenske afdeling af Ford overfor mediet Allt om Elbil, at de billigere Mustang Mach-e med LFP-batterier også kommer til Europa. Og dermed forhåbentlig også Danmark.

I de nuværende Mach-e modeller benyttes det traditionelle NCM-batteri, der giver længere rækkevidde, men er betydelig dyrere. Blandt andet fordi de kræver sjældne mineraler i form af kobolt og nikkel. Det gør LFP-batterierne ikke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: LFP-batterier skal sikre billigere Ford-elbiler.

Præcis hvordan de nye batterier vil påvirke priserne på Ford Mustang Mach-e vides ikke. I skrivende stund starter prisen på Mach-e ved 450.000 kroner herhjemme. Det er for den såkaldte Standard Range-udgave, som er den variant, der forventes udrustet med LFP-batteri.

Tesla har allerede igennem længere tid baseret sine Model 3- og Model Y-udgaver med standardrækkevidde på LFP-batterier.

Ford forklarer i denne video forskellene mellem LFP- og NCM-batterier.

MERE OM SAMME EMNE:

Læs eventuelt mere om Mach-E hos Ford.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.