Hvordan kan kunstig intelligens hjælpe læger med at stille bedre og hurtigere diagnoser? Det var det egentlige mål, da forskere hos DTU kiggede nærmere på GPT-3.5. Det er teknologien, der ligger bag chatbotten ChatGPT.
Med forskernes hjælp har den kunstige intelligens bestået tre medicinske eksaminer, deriblandt den amerikanske embedslægeeksamen, skriver Videnskab.dk. Præstationen er blevet delt i et preprint; en videnskabelig artikel, der endnu ikke har været gennem en fagfællebedømmelse.
– Jeg er overrasket. Jeg havde ikke regnet med, at den ville klare sig så godt, siger DTU-forskeren Valentin Liévin, der har forsvaret sin ph.d. i maskinlæring, til Videnskab.dk.
Artiklen fortsætter efter annoncen


