Elektronik

CineBeam Qube er en minimalistisk 4K-projektor

LG har løftet sløret for CineBeam Qube – en lille, men kraftfuld, 4K-projektor, pakket ind i et umiskendeligt 1970'er design.

CineBeam Qube

Det er alment kendt, at Apples tidligere designchef, Jony Ive, lod sig kraftigt inspirere af Braun-designeren Dieter Rams. Nu lader det til, at LG også har kigget på designeres ikoniske produkter. I hvert fald ligner den nye CineBeam Qube 4K noget, der kunne have været udstyret med et Braun-logo i 1970’erne.

Altså, hvis det ikke var for indmaden. Det er nemlig en topmoderne 4K-projekter med komponenter fra øverste hylde.

Projektoren lanceres officielt under CES messen i Las Vegas, men sydkoreanerne giver allerede nu et smugkig på banditten, der bare vejer 1,5 kilo og er udrustet med en hank. Den er nemlig designet til at være transportabel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

CineBeam Qube 4K kræver da heller ikke meget mere end en stikkontakt og en internetforbindelse. Projektoren kører LG WebOS 6.0, der tilbyder direkte adgang til alle de største streamingtjenester, deriblandt Netflix, Disney+ og Youtube.

Læs også: Braun Audio genopstår med 2019-udgave af Dieter Rams-klassiker.

Den kan vise et 120 tommer stort 4K-billede med en opløsning på 3.840 x 2.160 pixels (UHD). Den har en kontrast på 450.000:1 og dækker det såkaldte DCI-P3 color gamut. Trods størrelsen er det altså ikke nogen kompromissøgende projektor.

LG CineBeam Qube 4K

Når den ikke bruges til at se film og serier, kan CineBeam Qube 4K udnytte LG’s image mapping-funktion, der kortlægger dit rum og viser et billede oven på det hele. Eksempelvis af nattehimlen eller vildmarken. Projektoren inkluderer endda LGs automatiske lysstyrkejusteringsalgoritme, der findes i mange af virksomhedens avancerede projektorer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det interessante er prisen. Den har LG ikke nævnt noget om endnu, men billig bliver den næppe.

MERE OM SAMME EMNE:

Her er flere tekniske data. Læs eventuelt mere i LGs pressemeddelelse.

OpløsningUHD (3,840 x 2,160)
Lysstyrke500 ANSI Lumens
Kontrast450,000:1
Dimensioner80 x 135 x 135 mm
Vægt1.49 kg
LyskildeLaser (RGB)
ProjektionslinseSkærmstørrelse50 – 120tommer
Throw Ratio (Min.)1.2
HDRHDR 10
KeystoneAuto Screen Adjustment
TrådløsAndroid / iOS
IndgangeHDMI with eARC / USB Type C

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.