×
ElbilerTophistorie

Clever er kommet ombord i Apple CarPlay

Nu kan du finde og navigere til ladepunkter fra Clever direkte fra Apple Maps, uden at skulle have mobilen op af lommen.

Godt nyt til Clever-abonnenter med Apple CarPlay ombord. I den seneste udgave af ladeoperatørens app, er ladepunkter blevet integreret i Apple Maps. Det betyder at du nu kan finde og navigere til ladepunkter med Apple Maps direkte fra din bil, uden at skulle have din mobil op af lommen.

“Denne opdatering har vi glædet os til at udgive. Vi ved, at det har været efterspurgt i lang tid, og nu er vi endelig klar … vi understøtter nu endelig CarPlay,” skriver Clever i en opdatering på deres Facebook-side.

Apple CarPlay understøttes af en lang række elbiler, heriblandt de mest solgte mærker, såsom Volkswagen, Skoda, Ford og Polestar.

Apple CarPlay
Clevers ladepunkter kan nu findes i Apple Maps. Skærmbillede: Carsten Weber.

Opdateringen indeholder også andre forbedringer til blandt andet intelligent opladning. Opdateringen rulles løbende ud over den næste uge. Man kan altid selv gå i App Store og hente opdateringen manuelt med det samme.

Clever er Danmarks største ladeoperatør. Selskabet har mere end 5.100 offentlige ladepunkter fordelt i landet. Heraf er de 750 lynladere, der leverer mere end 150 kW.

CarPlay blev lanceret i 2014 og er en konkurrent til Google Auto. Ud over Apple Maps giver Carplay-brugerfladen også adgang til Apple Music og en række andre Apple-tjenester. Andre Carplay-kompatible apps kommer fra bl.a. EasyPark og OKs parkeringsløsning.

Læs også: Polestar først med det nye Apple CarPlay.

Herunder flere billeder af Clever-integrationen i Apple Maps. Skærmbillederne er venligst leveret af Carsten Weber.

  • Apple CarPlay
Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.