×
GamingTophistorie

Dansk Tintin-spil på vej til iOS og Android

Danske spiludviklere bringer ikoniske Tintin til mobiltelefonerne med spillet Tintin Match, der lander sidst på måneden.

Efter det succesfulde beta-launch på Google Play, er danske 5th Planet Games, i samarbejde med Moulinsart, klar til at udgive den endelige udgave af spillet Tintin Match, der udkommer globalt til Android og iOS, den 31. august.

Tintin Match er et historiedrevet match-3 switcher-game, hvor du gennem farverige puzzles opbygger Tintins univers. På din vej som den berømte reporter på hans eventyr vil du komme igennem både scenarier og figurer kendt fra tegneserierne. 

Krabben med de gyldne kløer er det første eventyr du støder på i spillet: Dagen starter som enhver anden for Tintin og Terry, men Terry får snuden i klemme i en krabbedåse, Dupond & Dupont efterforsker pengefalskneri, og en fremmed bliver kidnappet før han når at levere et budskab til Tintin. Kan alle disse tråde mon lede op til et større mysterium? For at løse mysteriet skal du løse en samling af håndlavede match 3 puzzles.

Tintin Match
Skærmbilleder fra Tintin Match-spillet (klik for større).

Spillet er udviklet af 5th Planet Games, der har afdelinger i både København og Berlin. Firmaet blev grundlagt i 2011 og står blandt andet bag Hugo Troll Race 2 og Kings of Soccer. Selskabet arbejder – ud over Tintin – på en anden interessant franchise, nemlig et spil, baseret på HBO-serien Vikings.

Udviklingen af Tintin-spillet ledes af den renommerede puzzle-spilekspert Moritz Voss, der er tidligere technology lead hos King, det nu Activision-ejede, svenske selskab bag nogle af de mest succesfulde puzzle spil nogensinde udgivet, så som Candy Crush Saga og Bubble Witch Saga

Tintin Match er et spil for alle over 9 år. Spillet er gratis at spille og vil blive tilgængeligt på både Google Play og Apple Store den 31. august. Det er også planen at udgive den på kinesiske Android stores senere, oplyses det.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.