En af de store udfordringer ved energien fra vindmøller og solenergi er hvor energien skal lagres, når den ikke bruges af forbrugerne. Kolossale batterier er på tale, men Aarhus Universitet har muligvis en anden løsning: Kæmpestore vandballoner, der gemmes under jorden.
I samarbejde med iværksættervirksomheden AquaNamic starter Aarhus Universitet nu byggeriet af et 100 kvm demonstrationsanlæg for en ny energilagrings-teknologi, der kan lagre grøn energi i vand, fortæller universitetet i en pressemeddelelse.
– Der er et kæmpe behov for lagringsteknologier, når vi bevæger os ind i en fremtid med mere og mere vedvarende energi, og allerede i dag oplever vi, hvordan vi er nødt til at forære energi væk, fordi vi endnu ikke kan lagre den optimalt, siger ingeniørdocent Kenny Sørensen, som leder projektet fra Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet.
Artiklen fortsætter efter annoncen

