Alt for mange danskere har en eller flere gamle telefoner liggende hjemme i skuffen, uden at de bliver brugt til noget. En ny Epinion-undersøgelse foretaget for Swappie viser, at hele 73 % har mindst én brugt smartphone liggende derhjemme – mange har endda to eller flere.
Situationen er nok velkendt for de fleste: Telefonen er eks. blevet langsom, eller batteriet holder ikke strøm, skærmen kan også være revnet, men i stedet for at få den repareret eller genanvendt, bliver den bare gemt væk.
Et miljømæssigt problem
De glemte telefoner repræsenterer både et miljøproblem og en uudnyttet ressource. Ifølge en undersøgelse af Europa-Kommissionen fra 2023, ligger der op mod 700 millioner ubrugte smartphones i europæiske hjem.
Artiklen fortsætter efter annoncen

