Fra 2027 træder nye EU-regler om batterier i kraft, og de har fået mange til at tro, at alle smartphones fremover skal have batterier, som brugerne selv kan skifte. Men sådan bliver det ikke.
En særlig undtagelse i lovgivningen betyder, at producenter som Apple, Samsung og Google ikke bliver tvunget til at lancere telefoner med aftageligt bagcover eller batterier, der kan udskiftes uden værktøj.
Batteriets kvalitet er afgørende
EU’s regler giver nemlig en undtagelse til smartphones, der lever op til en række krav om holdbarhed og robusthed. For at slippe for kravet om et let udskifteligt batteri skal telefonen blandt andet kunne bevare mindst 83 procent af batterikapaciteten efter 500 opladninger og mindst 80 procent efter 1.000 opladninger. Samtidig skal den være beskyttet mod vand og støv med mindst en IP67-certificering.
Artiklen fortsætter efter annoncen


