×
StreamingTophistorie

Danskerne storsnyder med streaming-tjenesterne

Mere end hver fjerde dansker deler kodeord til streamingtjenesterne med andre, der så kan kigge gratis med, viser en ny undersøgelse.

Moralen, når det kommer til at deles om abonnementer til streaming-tjenesterne, er ikke høj hos danskerne. Det viser en nye undersøgelse fra analyseinstituttet Wilke. Hele 27 procent af voksne danskere deler kodeord med en eller flere andre, uden for deres husstand, skriver Flatpanels.

– Det er klart en faktor for branchen, for 27 procent, der ikke betaler, er mange. Der er som så ofte store generationsforskelle. 53 procent af de 18-29-årige bruger streamingtjenester uden at betale for dem. Blandt de 30-39-årige er det 32 procent, fortæller Mette Stensbek Christensen, der er kommerciel direktør hos Wilke, til Flatpanels.

Hun mener, at ungdommen ser mere afslappet på at dele digitale produkter og ikke tillægger de digitale varer særlig stor værdi. Mere end halvdelen – 53 procent – ved nemlig godt, at deling af kodeord er snyd. 19 procent har det på fornemmelsen og 27 procent siger, at de ikke er klar over, at det er snyd.

deler kodeord
Graf fra Wilke. Klik for større (kilde: Flatpanels)

Det er ikke ulovligt at dele sit abonnement med andre, men det er imod streaming-tjenesternes vilkår og kan i sidste ende betyde et opsagt abonnement.

Mette Stensbek Christensen mener dog, at streaming-tjenesterne skal tage udfordringen op og tænke langsigtet frem for at bekæmpe tendensen med trusler og teknologi.

– Udbyderne kunne erkende de unges adfærd, og produktudvikle forretningsmodellen og abonnementsmodellen, så de imødegår trangen til at snyde med passwords. En idé kunne til eksempel være, at man udvider sortimentet med en ”Unlimited” model, eller en ”Familie+” model, hvor fri deling med alle er tilladt, foreslår Mette Stensbek Christensen.

Hvad er din holdning til at kunderne deler kodeord? Er det okay at dele sit streaming-abonnement med vennerne? Kom med din mening nedenfor …

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.