Er der én ting, der har generet både Sonos-ejere og anmeldere i årevis, er det, at Sonos ikke understøtter Android fuldt ud. Eksempelvis må Sonos-ejere med Android-telefoner undvære Sonos Trueplay, der forbedrer lyden i højttalerne, baseret på rummets akustik.
Eneste mulighed er at ringe efter en ven med en iPhone, der kan gennemføre processen for dig. Hvilket er ret omstændeligt, hvis man flytter på sine højttalere. Eller man kan investere i en af de to Sonos-enheder, der kan gøre det via en indbygget mikrofon. Nemlig Sonos Move og Sonos Roam.
Men hvorfor, egentlig, er Trueplay ikke bygget ind i app’en til Android-telefoner, som en er på iPhone? Det er der et ganske simpelt svar på, viser det sig.
Artiklen fortsætter efter annoncen

