Teknologi

Det bliver nemmere at modtage iMessage-beskeder på Android

Google vil køre et stort glattejern hen over de buler, der er, når man som Android-bruger modtager iMessage-beskeder fra iPhones.

iMessage

Google udruller nu en opdatering til Google Messages, der skal gøre det mere forståeligt for Android-telefoner at modtage besked fra dem, der bruger iMessage på iPhone. Det fortæller 9to5google.

Almindelige tekstbeskeder volder ikke nogen problemer, men sender man eksempelvis en reaktions-emoji via iMessage, dukker den op som en arkaisk tekstbesked i Google Messages. Det skal opdateringen lave om på, så emojien vises “som den skal”.

Opdaterigen, der har versionsnummer 10.7, er ifølge websitet allerede dukket op hos nogle brugere, mens andre må vente tålmodigt noget tid endnu.

Artiklen fortsætter efter annoncen

9to5google fortæller også, at opdateringen gælder allerede sendte og modtagne beskeder, så man slipper helt for tekst a la “Liked an image” eller “Emphasized “We’re on our way” i samtalen.

MERE OM SAMME EMNE:

Ved at trykke på reaktions-emojien giver Google Messages også besked om, at emojien er “oversat fra iPhone”.

Der er dog fortsat visse oversættelsesvanskeligheder. Eksempelvis vises Apples Hjerte-emoji som “hjerteøjne” hos Google Messages-brugere.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.