Disney+ skruer endnu en gang op for priserne i Danmark. Alle abonnementer stiger med 20 kroner om måneden – og det er langt fra første gang. Det er efterhånden blevet en fast efterårstradition. Når bladene falder af træerne, stiger priserne på Disney+. Og 2026 er ingen undtagelse.
For fjerde år i træk sender Disney regningen videre til de danske abonnenter. Denne gang får alle tre abonnementer et ordentligt nøk opad: 20 kroner ekstra om måneden. Det svarer til 240 kroner mere om året, hvis du betaler månedligt. Dermed er Disney+ blevet markant dyrere på bare få år. Faktisk er det femte gang, streamingtjenesten hæver sin danske abonnementspris, siden den blev lanceret i 2020.
Og mens priserne stiger, må kunder med det dyreste abonnement fortsat undvære nogle af de funktioner, de egentlig betaler ekstra for.
Artiklen fortsætter efter annoncen

