Regnen siler, neonlysene flimrer, og menneskeheden er på vej mod udryddelse. Velkommen tilbage til Blade Runner-universet, hvor fremtiden ser endnu mere dyster ud, end vi husker den. Amazon har netop løftet sløret for en ny, længere trailer til Blade Runner 2099. Serien fortsætter fortællingen fra de to ikoniske science fiction-film, men denne gang er magtbalancen vendt fuldstændig på hovedet.
De kunstigt skabte mennesker, kaldet replikanter, har nemlig vundet. Og menneskene? De er blevet en truet art.
Denne gang er menneskene de jagede
Handlingen udspiller sig 50 år efter begivenhederne i Blade Runner 2049. I mellemtiden er det oprør, der ulmede i de oprindelige film, brudt ud i lys lue. Og menneskene tabte.
Artiklen fortsætter efter annoncen

