Apple eksperimenterer angiveligt med en ny måde at producere sine produkter på. Hvis planerne holder, kan fremtidige Apple Watch-modeller – og måske også iPhones – blive fremstillet ved hjælp af 3D-printet aluminium.
Ifølge oplysninger fra Bloombergs meget velinformerede Apple-analytiker, Mark Gurman, tester Apple en ny produktionsmetode, hvor dele af aluminiumskabinettet ikke fræses ud af en blok metal, men i stedet bygges lag for lag med avanceret 3D-print. Det kan lyde som en lille detalje, men i praksis kan det ændre måden, Apples hardware bliver lavet på.
Kan gøre produktionen billigere – og grønnere
I dag produceres mange aluminiumskabinetter ved at fræse dem ud af massive metalblokke. Det er præcist, men også ressourcekrævende, fordi en stor del af metallet ender som spild. Med 3D-print kan Apple i princippet fremstille præcis den form, der er brug for – uden at skære så meget materiale væk. Det kan både reducere affald og potentielt gøre produktionen mere effektiv.
Artiklen fortsætter efter annoncen

