×
Fremtidens HjemTophistorie

En drøm af en rengøringsrobot

DreameBot L10 Ultra klarer både støvsugning og gulvvask i op til to måneder – også rensning og tømning af støvsugerrobotten.

DreameBot L10 Ultra lyder i sandhed som en drøm af en robot. Den klarer nemlig rengøringen helt automatisk i op til 60 dage, loves det. Basestationen oplader ikke bare, men sørger for, at robotten kan operere helt selvstændigt i op til to måneder ad gangen.

Når DreameBot L10 Ultra er færdig med rengøringen og kører i garage i basestationen, bliver mopperne vasket og tørret med varm luft. Samtidig genfyldes robottens vandbeholder, og snavs fra støvsugningen suges op i basestationens interne støvkammer. Her opsamles det i en tre liter stor pose, der blot skal fjernes hver anden måned.

Basestationens to vandtanke har et rumfang på 2,7 liter og 2,4 liter til henholdsvis rent vand og spildevand. Tankene loves at være lette at tage ud for genopfyldning og tømning.

DreameBot L10 Ultra bruger LiDAR (Light Detection and Ranging), hvor en højfrekvent laser opbygger et 3D-billede af hjemmet. Det gør robotten i stand til både at lokalisere snavs og undgå forhindringer, fortælles det i pressemeddelelsen. LiDAR-scanningen genkender også tæpper og måtter. Robotten løfter automatisk de to mopper 7 millimeter op, så tæpper kan blive støvsuget, men ikke vasket.

I den medfølgende app kan man definere sine egne rengøringsrutiner og bestemme i hvilke rum, der skal rengøres på faste tidspunkter. Den er kompatibel med Siri, Alexa og Google Assistant, så du med en stemmekommando kan bede robotten om at gøre gulvet rent, hvis der er spildt krummer. Eller kaffe.

Man kan også i app’en definere zoner, som ikke skal rengøres af robotten – så hunden eller katten for eksempel kan have sin kurv i fred.

Støvsugeren har en sugestyrke på 5300Pa og har et støjniveau på 59 dBA. Det er dog målt ved mobning. Hvor meget den støjer under støvsugning står hen i det uvisse.

DreameBot L10 Ultra har en vejledende pris på 6.990 kroner.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.