Hvis du er på jagt efter en bil, der ikke efterlader dig i grøften med nødblinket tændt, er en elbil et godt bud. En ny opgørelse fra den tyske bilorganisation ADAC viser nemlig, at elbiler er betydeligt mere driftssikre end deres benzin- og dieselkolleger.
ADAC har analyseret 3,6 millioner assistancer udført af deres vejhjælp i løbet af 2024. Resultatet er tydeligt: Elbiler har færre problemer på vejene end biler med forbrændingsmotor – og det på trods af, at antallet af elbiler på de tyske veje er steget med hele 97 procent på bare ét år.
– Statistikken viser, at elbiler er mindre tilbøjelige til at bryde sammen end biler med forbrændingsmotorer i samme aldersgruppe. To til fire år gamle fossilbiler havarerer to og en halv gange så ofte som elbiler, hævder ADAC.
Artiklen fortsætter efter annoncen

