×
ElbilerTophistorie

Elektrisk boble-kopi kommer til marts

Kinesiske Ora har lavet en skamløs kopi af Volkswagens mest ikoniske model. Den elektriske boble-kopi kommer på gaden næste måned.

Der er overhovedet ingen tvivl om hvor “inspirationen” til denne elbil kommer fra. Den er nærmest identisk med Volkswagens ikoniske boble, men den kinesiske boble-kopi hedder altså Ora Ballet Cat. Den fremstilles af bilfabrikanten Great Wall og bilen lanceres officielt på det kinesiske marked i slutningen af marts.

Ora Ballet Cat er, ifølge producenten, et mere feminint alternativ til modellen Ora Punk Cat, der blev præsenteret som koncept i august sidste år. Den har også “lånt” inspiration fra boblen.

Den første Bettle-wannabe havde to batteripakker: 47,8 kWh til en rækkevidde på 401 km og 59,1 kWh til 501 km, målt i henhold til NEDC-cyklussen. Der er ikke oplyst tekniske detaljer om Ballet-varianten.

Ikke overraskende har Volkswagen tidligere oplyst, at deres advokater undersøger en mulig retssag. Men det er uvist om den bliver til noget. Under alle omstændigheder skal Great Wall nok ikke forsøge at lancere bilen i Europa.

Ora Cat
Ora Cat kommer til Europa.

Great Wall har dog allerede meddelt, at de vil sælge biler i Europa. De har også oprettet en engelsksproget hjemmeside til europæiske / britiske kunder. Her reklamerer de for modellen Ora Cat (hverken Punk eller Ballet), som ikke er så åbenlyst en boble-kopi.

Den har en rækkevidde på omkring 400 kilometer og kan lades op til 80 procent på 45 minutter, oplyses det på hjemmesiden. Her kan man også give sin interesse til kende.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.