Elektriske lastbiler er snart ikke noget særsyn på de danske motorveje. Volvo, Carlsberg Sverige, E.ON, Erikssons Åkeri og Øresundsbron har indgået et partnerskab for at øge den eldrevne godstransport hen over Øresund.
– Øresundsbron vil være verdens mest bæredygtige bro. Med dette pilotprojekt viser vi, at fossilfri vejgodstransport på tværs af landegrænser er muligt i dag. Samt at vi gennem samarbejde i transportsektoren kan komme tættere på en grønnere lastbiltrafik. Vi er meget glade for dette samarbejde, udtaler Linus Eriksson, administrerende direktør for Øresundsbron.
Under testturen transporterer Carlsberg Sverige mineralvand fra Ramlösa mellem Sverige og Danmark i Volvos FH Electric-lastbil. Mineralvandet bliver lastet på Erikssons Åkeri og derefter transporteret til Carlsberg Danmark i Høje Taastrup. Herefter bliver lastbilen ladet op hos Volvo, også i Høje Taastrup, med certificeret grøn strøm, inden den kører tilbage over Øresundsbron.
Artiklen fortsætter efter annoncen

