×
ElbilerTophistorie

Elon Musk vil fortsætte med at sænke priserne

Elon Musk antyder, at han vil sænke priserne yderligere, hvis det skal til, for at opnå målet om 1,8 millioner solgte biler i 2023.

Ifølge Elon Musk er Tesla ikke er færdig med at sænke priserne på sine elbiler. Det signalerede han kraftigt under et telefonmøde i forbindelse med selskabets kvartalsregnskab, der blev fremlagt i nat, dansk tid.

Målet er, at der skal sælges 1,8 millioner biler i 2023. Musk antydede, at Tesla vil fortsætte med at sænke priserne for at stimulere efterspørgslen og opnå målet. Også selv om det bliver på bekostning af selskabets fortjenstmargener.

“Vi har det synspunkt, at højere volumen og større flåde er det rigtige valg, i forhold til en lav volumen og højere margin,” sagde Musk under telefonmødet.

Under mødet sagde Elon Musk også, at Tesla økonomisk kan modstå prisnedsættelser, hvilket giver selskabet et overtag mod konkurrenterne.

De seneste tre måneders dramatiske prisnedsættelser på Teslas biler har da også ædt af fortjenesten. Ifølge kvartalsregnskabet for første kvartal i år er Teslas driftsmargin på 11,4 procent. Et fald fra 16 procent i den foregående periode og 19,2 procent for et år siden.

På trods af faldet er Teslas marginer stadig højere end andre bilproducenter. I 2022 havde General Motors en driftsmargin på 6,6 procent, mens Ford Motors kun var 4 procent. Dermed kan Tesla stadig kan prale af nogle af de bedste driftsmargener i branchen. På trods af voldsomme prisnedsættelser.

Læs også: Økonom: Flere elbils-prisfald på vej.

Teslas omsætning steg 24 procent til 23,33 milliarder dollars i første kvartal. Der blev produceret 440.808 biler og solgt 422.875 køretøjer i kvartalet, hvilket resulterede i et overskydende lager på omkring 18.000 biler.

Elon Musk og Tesla mangler nu bare at sælge knapt 1,4 millioner biler i resten af 2023 for at opnå sit mål.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.