Er det en joke, eller vil Elon Musk lave en amfibieudgave af Cyber truck?

Elon Musk arbejder måske - måske ikke - på en amfibieudgave af Cyber Truck.

Det lyder helt skørt, og egentlig var det også ment som en joke, da Instagram brugeren Slav Popoviski postede en animationsvideo af en flydende Cybertruk med en fiskende mand, der mistænkeligt ligner Elon Musk sidden på ladet.

Men pludselig blev det lidt mere interessant, da selveste Elon Musk besluttede sig for at kommentere billedet. Og ikke bare det, hans kommentar var: “Det tror jeg godt, vi kan få til at ske.”

 

Kendt for at være en joker

Elon Musk er ikke bare en lidt – skal vi sige farverig? – CEO for verdens største producent af elektriske biler. Han har også et ry for at give den gas med forslag og ideer som ingen helt ved, hvordan de skal forholde sig til. Alle troede for eksempel, at det var en joke da Elon sagde, at Tesla ville lave en prutte-app eller da han sagde, at Boring Company (som han også er direktør i) ville lave en flammekaster – men begge disse er blevet til virkelighed, og det ser også ud til at hans ide om at bygge en slags mini-jetmotor på den kommende Tesla Roadster heller ikke var en joke. Han har også tidligere sagt, at han har fuldstændigt realistiske planer om at flytte til Mars.

Spørgsmålet er så bare, om “amfibie Cyber Truck” er en joke eller om Elon rent faktisk også mener det denne gang. Hans fascination af biler i og under vand er i hvert fald velkendt, og for et par år siden købte han endda den ombyggede amfibiemodel af Lotus Esprit model der i 1977 spillede en stor rolle i James Bond filmen  ‘The Spy Who Loved Me‘. Han har senere sagt, at Tesla vil bygge bilen om til en ægte undervandsbil, naturligvis drevet af en elektrisk motor. Det vides ikke, om det er sket endnu.

 

Man kan sige meget om Elon Musk, men kedelig, det er han aldrig. Ligegyldigt hvad, så ville en amfibieudgave af Cyber Truck formentlig være DEN vildeste bil nogensinde.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.