Elbilproducenten Lucid Motors har netop offentliggjort sine bedste leverancetal til dato og fortsætter dermed sin stabile vækst. Samtidig forbereder Lucid sig på at entrere det danske marked – muligvis allerede inden årets udgang.
Lucid leverede 3.309 biler i andet kvartal af 2025 og har nu haft syv kvartaler i træk med stigende leverancer. Det bringer det samlede antal leverede køretøjer i år op over 6.400 og over 10.000 for hele 2024. Selskabet fastholder en ambition om at producere 20.000 køretøjer i 2025.
Lucid vil styrke position mener analytiker
Efter et møde med Lucids CFO, Taoufiq Boussaid, skriver Benchmark-analytiker Mickey Legg, at han fortsat har tillid til virksomhedens evne til at opskalere produktionen og styrke sin position. I en note til investorer fremhæver han især selskabets likviditet på 5,7 milliarder dollars, produktionsfleksibilitet og avancerede teknologi som væsentlige fordele.
Artiklen fortsætter efter annoncen


