EU skulle torsdag have stemt om den forhadte Chat Control lovgivning, der skal give myndighederne adgang til at scanne privatpersoners digitale beskeder. Men afstemningen blev i sidste øjeblik afblæst af det belgiske rådsformandskab, da der ikke syntes at være opbakning til loven.
Selv om det af modstanderne anses for at være en sejr, er det ikke ensbetydende med, at forslaget om Chat Control er taget af bordet. Tværtimod. Ved at aflyse afstemningen kan tilhængerne bruge tid på at skaffe sig et flertal, inden afstemningen genoptages.
I erkendelse af, at forslaget endnu ikke er dødt, håber Patrick Breyer, der er EU-politiker for det tyske Piratpartiet, at modstanderne vil bruge tiden til at blive enige om en fælles kravsliste, der skal gøre op mod nogle af de mest kontroversielle passager i forslaget.
Artiklen fortsætter efter annoncen

