Elektronik

Få Dolby Atmos i din nuværende bil – uden nyt anlæg

Dolby Atmos har længe været forbeholdt nye og dyre biler. Men nu kan du faktisk få den rumlige lydoplevelse i din gamle bil – uden at udskifte hele lydsystemet.

Dolby Atmos
Med Sphera lover Pioneer Dolby Atmos og Apple CarPlay uden at anlægget skal udskiftes.

CES 2026: Den japanske lydgigant Pioneer har netop løftet sløret for Sphera, verdens første eftermonterede bilradio, der understøtter Dolby Atmos direkte via Apple CarPlay. Dermed bliver avanceret, tredimensionel lyd pludselig tilgængelig for millioner af biler, der allerede kører rundt på vejene.

Indtil nu har Dolby Atmos i biler været forbeholdt fabriksmonterede premium-lydsystemer i nye modeller. Sphera vender den logik på hovedet. I stedet for at kræve specialhøjttalere i loftet eller et komplet nyt anlæg, udnytter systemet bilens eksisterende front- og baghøjttalere.

Resultatet er en rumlig lydoplevelse, hvor musik, podcasts og lydbøger får mere dybde og klarhed – også selvom bilen er flere år gammel. Det er især interessant for bilister, der gerne vil opgradere infotainment og lyd i ét hug, uden at skille hele kabinen ad.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Intelligent kalibrering til din bil

En af de store udfordringer ved god lyd i biler er kabinen. Materialer, sædeplacering og glade flader varierer voldsomt fra model til model. Derfor har Pioneer integreret sin egen automatiske lydkalibrering, som justerer timing, niveauer og frekvensrespons, så lyden opleves korrekt fra førersædet.

Det er netop den type finjustering, der er afgørende for, at Dolby Atmos ikke bare bliver en gimmick, men faktisk lyder, som kunstnerne har tænkt det. Lover Pioneer.

Stor skærm og trådløs CarPlay

Sphera er ikke kun en lydopgradering. Enheden har en 10,1 tommer HD-touchskærm med delt visning, trådløs CarPlay, trådløs Android Auto og Bluetooth. Det betyder, at ældre biler kan få samme moderne infotainment-funktioner, som man i dag forbinder med helt nye modeller.

Designet er lavet til eftermontering og passer i langt de fleste biler med relativt begrænset indgreb – et vigtigt punkt for forbrugere, der gerne vil opgradere uden store ombygninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

Pioneer lancerer Sphera i foråret 2026 med en amerikansk startpris på omkring 1.300 dollar, hvilket svarer til omtrent 8.400 kroner. Det placerer systemet i den dyre ende af eftermarkedet – men stadig markant billigere end at skifte bil for at få Dolby Atmos.

Om og hvornår systemet lander officielt i Danmark, og hvad den endelige europæiske pris bliver, er endnu uvist. Men nu er Dolby Atmos altså ikke længere forbeholdt nye biler. Nu kan selv ældre modeller få en markant lydmæssig opgradering – hvis man er villig til at betale for den.

LÆS MERE: Alle nyhederne fra CES 2026

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.