Elektronik

Facebook blokerede opslag om Facebook læk

Facebook læk

Det er menneskeligt ikke at kunne lide at tale om sine fejl. Facebook meddelte igår, at et hackerangreb på tjenesten blottede mindst 50 millioner Facebook-brugere den 25. september – og nyheden spredte sig naturligvis som en steppebrand. Ikke alene på nyhedssites over hele verden, men også på Facebook selv, hvor brugerne delte mediernes nyheder om lækket. Eller rettere: Forsøgte.

Adskillige brugere har nemlig meddelt, at de ikke kunne få lov til at poste historier om lækket. De blev simpelthen blokeret. Det drejer sig blandt andet om en nyhed om lækket fra engelske The Guardian.

Artiklen fortsætter efter annoncen


Zuckerberg og kompagni har siden været ude at fortælle, at det drejede sig om et lidt for ivrigt automatisk spamfilter, der reagerede på, at en overvældende mængde brugere delte historier med identisk indhold.

Artiklen fortsætter efter annoncen


https://twitter.com/bjorn/status/1045752779531141120

Facebook læk

MERE OM SAMME EMNE:

Mindst 50 millioner brugeres profiler blev kompromitteret tirsdag, da hackere fandt ud af at ydnytte en fejl i “Vis som”-funktionen på Facebook; en funktion der gør det muligt at se sin egen profil med andres øjne. Fejlen gav hackerne adgang til de 50 millioners brugeres konti.

Det er forholdsvis nemt at forhindre den type angreb, nemlig ved at aktivere den såkaldte to-trins godkendelse på Facebook. Og det er generelt en god ide at bruge den sikkerhedsfunktion på tjenester, hvor den er tilgængelig.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.