×
ElbilerTophistorie

Færøsk rederi bruger ny metode til slukning af elbiler i brand

Slukningen af elbiler i brand kan være vanskelig, hvis batteriet antænder. Det har det færøske rederi Smyril Line fundet en løsning på.

Fornyligt kunne vi berette om de norske rederier Havila Kystruten og Hurtigruten, som har forbudt elbiler på deres overgange.

– En elbilbrand bliver meget varm, der er risiko for eksplosion og der frigives giftige gasser. Det betyder, at du skal evakuere med det samme og i værste fald kan du få et totalt havari af skibet, sagde Havila Kystrutens talsperson, Lasse A. Vangstein, dengang om beslutningen.

Det færøske rederi Smyril Line har dog angiveligt fundet en løsning på udfordringen, der betyder at de kan håndtere elbiler i brand ombord på deres afgange. Selvom batteripakken antænder, som er værste scenarie. Det fortæller Maritime Danmark.

Metoden bygger på brug af saltlage som køle- og slukningsmiddel. Ifølge rederiet var metoden i stand til effektivt at slukke en elbilsbrand ved testen heraf. Derfor har de nu også patenteret metoden.

Hvis du er skrap til færøsk, så kan en video af slukningen ses i videoen her.

Foto: Smyril Line

Testen blev udført på Norröna-færgen, som sejler fra Hirtshals til Færøerne og Island.

Man må gerne medbringer sin elbil ombord hos Smyril Line, dog skriver de i sine betingelser at, “​Grundet sikkerheden ombord er det vigtigt, at du ved bestilling af rejsen informerer Smyril Line, hvis du rejser med elbil.”

Elbiler i brand er statistisk set mere sjældne end brande i benzin- og hybridbiler viser undersøgelser. Dog besværliggøres slukningen markant, hvis selve batteriet antænder.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.