Dansk opfindelse slukker elbilbrande på få minutter

EV Firegun er en billig og simpel løsning på en stor udfordring. Pistolen kan angiveligt slukke elbilbrande på få minutter.

Selv om elbiler ifølge statistikkerne brænder langt mere sjældent en fossilbiler, får elbilbrande enorm opmærksomhed i medierne. Fordi det er væsentlig sværere at slukke en brand i en elbil, end det er i en fossilditto.

En løsning har været at putte hele bilen i en container fyldt med vand. Men hvad gør man, hvis branden eksempelvis opstår på en færge?

 

Det har det danske firma Jøni et billigt og simpelt bud på, nemlig EV Firegun. “Pistolen” kombinerer en boremaskine og en slukningslanse, så brandmænd kan bore hul i batteripakken og fylde batteriet med vand på bare få sekunder.

Problemet ved elbilbrande er (blandt andet) at batteripakken er et lukket kredsløb. Derfor er det ikke nemt at fylde cellerne med vand. Det problem løser EV Firegun. Tilgangen er den samme som franske Renault har med sit sikkerhedssystem, der giver brandmænd adgang til batteriets indre via en speciel luge.

 

– Der er ingen grund til, at folk siger, at de ikke vil have en elbil af den grund, at den er farlig på grund af brand. Det er latterligt. Vi har testet EV Firegun hos brandfolkene i København. De har set og prøvet det, og jeg får kun positive tilbagemeldinger, fortæller Jan Nyrup Jensen fra Jøni.

Den legendariske elbil-Youtuber Björn Nyland har mødt Jan fra Jøni, der demonstrerer EV Firegun i videoen herunder.

 

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.