Ikea har pakket Sonos-samarbejdet ned i en flyttekasse og sat kurs mod en ny lydstrategi – en strategi, der sætter brugervenlighed, lavere priser og enkle løsninger i højsædet. Fremover handler det om Bluetooth, Spotify Tap og højttalere, der er lige så meget boligindretning som de er teknik.
Den første nyhed i det nye kapitel hedder Blomprakt – en højttaler og lampe i ét, der lander i butikkerne til oktober til under 100 euro (altså under 750 kroner). Den kommer med Bluetooth 5.3, integreret LED-lys og en dedikeret Spotify Tap-knap, så du med ét tryk kan genoptage musikken der, hvor du slap.
Ikea understreger, at bruddet med Sonos ikke skyldes drama eller uenighed. Ifølge David Granath, der er Range Manager for belysning og hjemmeelektronik hos Ikea, har de to virksomheder blot “nået det, de skulle.” Nu går de hver sin vej, og Ikea vil fokusere på at gøre lyd tilgængelig og nem – uden at skrue op for kompleksiteten.
Artiklen fortsætter efter annoncen


