Teknologi

Fitbit-bruger? Nu ejer Google snart dine sundhedsdata

Google har købt underskudsforretningen Fitbit for 14 milliarder kroner og får dermed adgang til sundhedsdata fra Fitbits 28 millioner aktive brugere.

Google meddelte fredag, at de vil købe firmaet Fitbit, der laver fitness-trackere og smartwatches. Fitbit er en af de ”store” producenter og vil give Google – og WearOS – en fordel i kampen mod Apple Watch, der dominerer markedet. Selskabet skal angiveligt fortsat fungere som et selvstændigt firma, men ejet af Google.

– Med Googles ressourcer og globale platform vil Fitbit være i stand til at fremskynde innovation i wearables-kategorien, skalere hurtigere og gøre sundheden endnu mere tilgængelig for alle, sagde James Park, der grundlagde selskabet for 12 år siden, til BBC.

 

Fitbit har solgt mere end 100 millioner fitness-trackere og smartwatches, men har haft det svært i de senere år, hvor konkurrencen er intensiveret markant. Alligevel har firmaet, ifølge analytikere fra Craig Hallum, mere end 28 millioner aktive brugere, der løbende (no pun intended) leverer helbredsdata til firmaet. Data, som Google fremover vil eje og have adgang til.

Kan bruges til Google-annoncer

Fitbit siger, ifølge BBC, at dets sundsheds- og fitness-data ikke vil blive brugt til Google-annoncer og lover samtidig, at de vil ”opretholde en stærk beskyttelse af privatlivets fred”. Men den køber analytikerne ikke, der mener, at netop dataene er en væsentlig del af handelen.

 

– De omfattende sundheds- og fitnesssdata, kombineret med de 28 millioner aktive brugere på Fitbit-platformen, er af kolossal værdi for Google, skriver Craig Hallum-analytikerne, ifølge Reuters.

Handelen forventes af blive afsluttet i 2020, hvis den godkendes af konkurrencemyndighederne i USA.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.