Teknologi

Fords emoji-jakke skal skabe harmoni på cykelstien

Med Fords nye emoji-jakke kan cyklister sende små beskeder til både bilister og andre cyklister.

emoji-jakke
Foto: Ford Motor Company

De har tydeligvis god tid i udviklingsafdelingen hos Ford – og de mener ikke, at cykellygter og reflekser giver storbyernes cyklister sikkerhed nok. Derfor har de udviklet en emoji-jakke, der skal lette kommunikationen mellem cyklister og billister.

”Kommunikationen mellem bilister og cyklister kan stadig være vanskelig. Cyklister må eksempelvis stadig tage hænderne fra styret for at give signal, og ifølge EU-Kommissionens opgørelse om trafiksikkerhed mister 2000 cyklister hvert år livet på de europæiske veje,” skriver Ford.

Jakken er desværre bare en prototype, der skal undersøge, hvordan man kan forbedre kommunikationen mellem cyklister og bilister i trafikken ved at gøre det lettere for cyklister at signalere retningsskift og reaktioner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

emoji-jakke
Jakken kan betjenes via styret.

Emoji-jakken har et LED-panel på ryggen, som kan vise tre forskellige smileyer (glad, trist/sur og neutral), pile i begge retninger og et advarselstegn, som den jakkebærende cyklist selv kan aktivere via en trådløs fjernbetjening monteret på cykelstyret.

MERE OM SAMME EMNE:

– Vi lever i en verden, hvor kommunikation er altafgørende. Ikke mindst i trafikken. Men alt for ofte bliver det bare til et advarende dyt eller uhøflige håndtegn. Derudover er cyklister normalt nødt til at tage en hånd fra styret for at kommunikere, og her kommer vores emoji-jakke ind i billedet. Den anvender universelle og letforståelige kommunikationsmidler, der hjælper alle trafikanter med at give hinanden plads i trafikken og ’Share the Road’,” forklarer Emmanuel Lubrani, en af hovedkræfterne bag Ford Europas Share the Road-kampagne.

Målet med Fords Share the Road-kampagne er at fremme sikkerhed i trafikken ved at forbedre kommunikationen mellem forskellige grupper af trafikanter.

https://youtu.be/g756nqX-jUU

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER: