×
TeknologiTophistorie

Godt nyt til udviklere: Google reducerer gebyrer til Play Store med 50%

I et nyt blogindlæg, har Google udmeldt, at de vil reducere gebyrer til Play Store, for app-udviklere.
Fra og med denne sommer, vil Google halvere Play Store-gebyret, for udviklere der tjener mindre end $1M USD årligt. Dette er ikke første gang, vi ser dette ske, da Apple fremlagde en lignende politik sidste år.

Fra den 1. juli 2021 reducerer vi servicegebyret, som Google Play modtager, når en udvikler sælger digitale varer eller tjenester, til 15% for den første $ 1 mio. (USD) af omsætningen, som hver udvikler tjener hvert år. Med denne ændring vil 99% af udviklere globalt, der sælger digitale varer og tjenester med Play, se en reduktion på 50% i gebyrer. Disse er midler, der kan hjælpe udviklere skalere op i en kritisk fase af deres vækst, ved at ansætte flere ingeniører, marketingfolk, samt øge server-kapaciteten, med mere.

Lyder det fra Google, på Android Developers Blog.

Selvom denne nye ændring ikke hjælper de større virksomheder, der tjener mere end $1 million på Google Play Store, vil dette dog være en markant lettelse for mindre udviklere. Google nævnte som sagt, at ændringen kommer til at berøre 99% af alle udviklere på Play Store, så der er enormt mange, der får gavn af de lavere gebyrer i Play Store.
De nye gebyrer træder i kraft den 1. juli 2021.

Læs også: Sony lukker ned for PlayStation Communities på PS4

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.