Efter en række læk, der har afsløret detaljer om Pixel 9 Pro, har Google valgt selv at vise den nye mobil frem. Telefonen skal lanceres officielt den 13. august ved et event i Googles hovedkvarter, hvor den står øverst på menuen over en række andre nyheder, der vises frem.
I en ny video giver Google et smugkig på Pixel 9 Pro. Videoen lover også, at både kunstig intelligens og Gemini vil være integreret dybt i enheden. På deres amerikanske Store vises der også et billede af den nye telefon, ligesom man kan skrive sig op til at få informationer.
Ifølge rygterne har Google hele fire udgave af Pixel 9 med i posen, når eventet starter den 13. august. Ud over Pixel 9 Pro vil der være en Pixel 9 grundmodel, samt en Pro XL. Sidst men ikke mindst,får vi også en ny foldbar telefon at se, ved navn Pixel 9 Pro Fold.
Artiklen fortsætter efter annoncen


