×
ElbilerTophistorie

Grønne kreditter gnaver i Teslas overskud

Teslas overskud er faldet med en tredjedel i det seneste kvartal – og det skyldes blandt andet de såkaldt grønne kreditter.

Elon Musk har netop præsenteret det seneste kvartalsregnskab fra Tesla og det kaldes af flere medier for ‘sløjt’. Omsætningen er nemlig faldet med 10 procent i forhold til forrige kvartal. Samtidig er overskuddet barberet med hele 31 procent i samme periode.

Selv om corona og krigen i Ukraine har gjort sit, er det dog ikke bilforretningen, der går skidt. Tesla producerede godt nok 15 procent færre biler i andet kvartal i forhold til årets første kvartal. Men den procentvis største bid af overskuddet er taget af de såkaldt grønne kreditter.

Hvor Tesla tjente 679 millioner dollars på salg af grøne kreditter i årets første kvartal, har de kun solgt for 344 millioner dollars i andet kvartal. Altså knapt en halvering og en mistet indtjening på det, der svarer til 2,6 milliarder kroner.

Tesla sælger de grønne kreditter til andre bilproducenter, der ikke laver nok “rene” køretøjer til at opfylde regulatoriske krav i EU og USA. Det har givet Tesla en fin “bi-indtægt”. Men efterhånden som konkurrenterne får egne elbiler på vejene, er det ikke en indtægt Musk og kompagni kan regne med.

Så mange biler producerer Tesla i kvartalet (kilde: Tesla).

Har solgt bitcoin for 7 milliarder kroner

Regnskabet viser også, at Musk har solgt godt ud af selskabets bitcon-beholdning. Tre fjerdedele, svarende til 936 millioner dollars (7 milliarder kroner), er blevet afhændet siden april.

Under et investormøde i forbindelse med regnskabsfremlæggelsen fortalte Musk, at frasalget af bitcoin sker for “at styrke selskabets likviditet givet covid-relaterede nedlukninger i Kina”.

Herunder er nøgletallene fra det seneste kvartalsregnskab. Alle tal er i millioner dollars, dog ikke mængden af biler. Hele regnskabet kan læses her (PDF).

Q2 2022Q1 2022Forskel
Omsætning16.93418.756-9,71 %
Overskud2.6203.736-29.87 %
Biler produceret258.580305.407-15.33 %
Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.