×
GuidesStreamingTophistorie

Guide: Streaming i påsken

Ferietid er streamingtid for mange. Vi har samlet en håndfuld gode bud på film og serier, som kan streames i påsken.

Serier

Anatomy of a Scandal
Premiere den 15/4 på Netflix

Serien er skabt af David E. Kelley (Big Little Lies) og Melissa James Gibson (House of Cards) og er en psykologisk thriller og et retsalsdrama, der fortæller historien om Storbritanniens magtelite. Serien følger familen Whitehouse, som lever et roligt liv på toppen, indtil en hemmelighed ser dagens lys.

Rollelisten tæller blandt andet Sienna Miller, Michelle Dockery, Rupert Friend, Naomi Scott og Josette Simon.

Se mere på IMDb

Anatomy of a Scandal

The First Lady
Premiere den 18/4 på Paramount+

Danske Susanne Bier har instrueret denne storserie, som fokuserer på de amerikanske førstedamer og historiens gang fra deres perspektiv. Serien følger Viola Davis, Michelle Pfeiffer og Gillian Anderson, der henholdsvis spiller Michelle Obama (førstedame 2009 til 2017), Betty Ford (førstedame 1974 til 1977) og Eleanor Roosevelt (førstedame 1933 til 1945). Deres respektive mænd og præsidenter spilles af O-T Fagbenle, Aaron Eckhart og Kiefer Sutherland.

Se mere på IMDb

The First Lady

Moon Knight
De første tre episoder er tilgængelige på Disney+

Endnu en Marvel-serie har set dagens lys i form af Moon Knight. Serien handler om Steven Grant, der lever et helt almindeligt liv, da han finder ud af at han har fået kræfterne fra en egyptisk gud. Det giver selvsagt både fordele og ulemper og han må derfor kæmpe med sine nyfundne evner. Den altoverskyggende hovedrolle som Steven indtages af Oscar Isaac, som også er manden der rygtes til at skulle spille Solid Snake i en kommende Metal Gear Solid-filmatisering.

Se mere på IMDb

Moon Knight

Tokyo Vice
De to første episoder er tilgængelige på HBO Max

En amerikansk journalist får arbejde for et medie i storbyen Tokyo og ser pludselig sig selv i krig med byens mafiaboss. Ansel Elgort (Baby Driver) spiller journalisten og Ken Watanabe (Batman Begins) er Tokyos kriminelle hersker. Men måske mere interessant, så er første afsnit instrueret af Michael Mann (Heat), der står bag kameraet første gang siden floppet Blackhat fra 2015.

Se mere på IMDb

Tokyo Vice

Minkavlerne – sæson 3
De første to episoder er tilgængelig på TV 2 Play

De to komikere Jonas Mogensen og Kasper Gross er forfatterne bag Minkavlerne, der nu er i gang med sin tredje sæson. De to spiller også hovedrollerne i fortællingen om familien, der forsøger at få sin minkfarm til at løbe rundt. Rollelisten er stærkt besat af blandt andet Niels Hausgaard, Kirsten Lehfeldt, Ruben Søltoft, Mick Øgendahl og Frank Hvam.

Se mere på IMDb

Minkavlerne – Sæson 3

Hvis du har flere gode anbefalinger til streaming i påsken, så del dem endelig i kommentarsporet.

Forrige side 1 2
Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.