Foråret lader vente på sig, så der er lagt i kakkelovnen til masser af streaming i påsken. Adskillige længe ventede film og serier får premierer op til eller i påsken. Vi har samlet fem styks af hver, som nok skal kunne redde underholdningen – og der er superhelte, drama, krimi og komedier på programmet.
Film
The Batman
Premiere den 18/4 på HBO Max
Vel nok årets foreløbigt største film. I hvert fald målt på omtale og gode anmeldelser. Instruktør Matt Reeves har nyfortolket Batman-universet og det er der kommet en mørk og dyster version ud af, med Robert Pattinson i hovedrollen som den kappeklædte helt. Filmen introducerer både Catwoman i skikkelse af Zoë Kravitz, men også skurkene The Riddler (Gækkeren) og The Penguin (Pingvinen) dukker op i det knap tre timer lange epos.
Artiklen fortsætter efter annoncen
Spider-Man: No Way Home
Allerede tilgængelig på VOD
Tom Holland er for tredje gang tilbage som Spider-Man i egen film. Dr. Strange (Benedict Cumberbatch) skal have hjælp, men da magien slår fejl må de pludseligt kæmpe mod fjender fra flere verdener. Det er igen instruktøren Jon Watts, som har dirigeret løjerne, så der kan forventes mere af det samme, som vi fik i Homecoming og Far From Home.
Se mere på IMDb
Artiklen fortsætter efter annoncen
No Time To Die og resten af Bond-serien
Allerede tilgængelig på Viaplay
Hvis man skulle være en af de få, der ikke fik set Daniel Craigs sidste strabadser som James Bond i biografen, så er filmen nu tilgængelig på Viaplay. No Time To Die er klassisk James Bond og verdensfreden er igen truet. Bond må sammen med Felix Leiter, sin ven fra CIA, tage kampen op mod skurken, spillet af Rami Malek. Viaplay har endvidere tilføjet hele bagkataloget af Bond-film.
Se mere på IMDb
Promising Young Woman
Premiere den 15/4 på Viaplay
Artiklen fortsætter efter annoncen
The Contractor
Allerede tilgængelig på Amazon Prime
Så er der klassisk krimi/action med Chris Pine i hovedrollen. Han spiller James Harper, der bliver smidt ud af U.S. Special Forces og får job i en privat organisation, hvor der ikke er de sædvanlige spilleregler. Pine får følgeskab af de rutinerede herrer Ben Foster og Kiefer Sutherland.
Artiklen fortsætter efter annoncen
Næste side: Serieanbefalinger til streaming i påsken
Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

