Her åbner Clever 11 nye ladestationer – inklusive Danmarks største

Clever trykker speederen i bund og bygger 11 nye lynladestationer med i alt 208 ladeudtag. Den største bliver en kæmpe i Haderslev, hvor 50 lynladerpladser venter elbilisterne.

Hvis du kører elbil, får du snart endnu lettere ved at finde strøm på farten. Ladeoperatøren Clever har netop offentliggjort planerne for 11 nye lynladestationer, som skal stå klar inden udgangen af 2026. Og det er ikke småting, vi taler om: alene i Haderslev Nord skyder Danmarks største lynladestation op med hele 50 ladeudtag, Clever Café og grønne områder til ophold, mens bilen lader.

Stationerne placeres strategisk langs motorveje og i større byområder, så du kan få strøm dér, hvor du faktisk har brug for det. På kortet finder vi blandt andet Taastrup, Holbæk, Odense, Galten og Svendborg – samt helt oppe i Nørresundby.

 

De mindste ladestationer får seks til otte lynladerudtag, mens de største – udover Haderslev – blandt andet i Vordingborg og Ølholm/Tørring – får over 20.

Elbilerne vælter ud på vejene

Salget af elbiler eksploderer. Fire ud af fem nye privatbiler kører allerede på strøm, og der er nu mere end 450.000 elbiler i Danmark. Inden 2030 ventes tallet at ramme 1,6 millioner. Hvis du er en af dem, er tilgængelig opladning afgørende – og det er præcis her, Clever vil gøre en forskel.

 

Clever, som er ejet af energikoncernen Andel, har allerede rundet 1.000 lynladeudtag og sigter efter at have 2.000 klar næste år. Det langsigtede mål hedder 3.000 lynladepunkter i 2030.

Skal vi have hånden i brokposen, kan vi endnu engang konstantere, at Vestjylland overses.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.