×
Teknologi

Huaweis Android-afløser præsenteres muligvis i næste uge

Nye rygter hævder at HongMeng OS, der er Huaweis alternativ til Android-styresystemet, muligvis præsenteres i næste uge – og kommer i en telefon senere på året.

Nye rygter hævder at HongMeng OS, der er Huaweis alternative mobile operativsystem der måske / måske ikke kan erstatte Android, måske allerede præsenteres i næste uge. Rygterne kommer fra den statsejede kinesiske avis Global Times og skal naturligvis tages med et gran salt.

Ifølge avisen vil Huaweis vise styresystemet frem under sin udviklerkonference, der starter fredag den 9. august i Dongguan, Kina. Ifølge Reuters fortæller Huawei-repræsentanter, at HongMeng OS primært er designet til IoT-enheder, men at det først vil se dagens lys i et Honor-brandet smart-tv.

Artiklen fra Global Times hævder dog også, at Huawei er kommet meget langt i udviklingen af en smartphone, der kører på det nye operativsystem. Ja, den bliver faktisk testet i skrivende stund, lyder det. Den første enhed kan teoretisk set blive præsenteret sammen med Huaweis Mate 30 Pro-flagskib senere på året, med en lanceringsdato engang i fjerde kvartal. Telefonen skulle efter sigende være en budgetmodel, med en pris på omkring 2.000 yuan (1.900 kroner).

Global Times sammenligner HongMeng OS med Googles kommende Fuchsia-operativsystem, der også er et eksperimentelt styresystem, der er lavet til at køre på flere forskellige typer af enheder. HongMeng OS siges også at være bygget op omkring en mikrokernel, så det ”bedre kan rumme kunstig intelligens og kan køre på flere platforme”. 

Huawei har efter sigende sat turbo på udviklingen af HongMeng OS, så det kan bruges som et alternativ operativsystem efter at kineserne er havnet på USA’s sorte liste med risiko for ikke at kunne benytte nye Android-versioner på sine telefoner. 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.