Det er ikke altid at produktionsmodellerne er lige så velformede som det koncept, de kommer fra. Der er mange kompromiser, der skal indgås, når en bil skal produceres. Efter min mening forholder det sig lige omvendt med Hyundai Ioniq 6. Her overgår produktionsmodellen Prophecy-konceptbilen med længder.
Hyundai har nemlig lige afsløret designet på Ioniq 6 og den har fået et ekstremt sportsligt udseende. Set bagfra minder den faktisk en hel del om en Porsche 911 – men med fire døre.
Det aerodynamiske design giver Ioniq 6 en vindmodstandskoefficient på 0,21. Dermed er den bare et my fra at matche Mercedes EQS, der med en koefficient på 0,20 er den mest aerodynamiske bil i produktion. Hyundai selv, kalder bilen for en Streamliner.
Artiklen fortsætter efter annoncen





