Der gik ikke engang en måned, fra Hyundai offentliggjorde de danske priser på Ioniq 3, til den første prisjustering var en realitet. Og det er ikke småpenge, den koreanske bilproducent har fundet frem. Fra i dag koster den nye elbil blot 199.995 kroner. Dermed sniger Ioniq 3 sig under den psykologisk vigtige grænse på 200.000 kroner. Samtidig falder prisen på modellen med det store batteri med hele 25.000 kroner.
Det er noget af en kovending, inden bilen overhovedet for alvor er kommet ud til de danske forhandlere.
Ioniq 3 har ellers fået en noget blandet modtagelse, siden priserne blev offentliggjort i september. Ikke mindst prisen har fået kritik, og flere medier har ment, at Hyundai havde skruet lige lovlig højt op for forventningerne til danskernes pengepung. Her på iNPUT var vi faktisk ikke enige. Efter en hel dag bag rattet i Tyrkiet konkluderede vi i vores prøvekørsel af Hyundai Ioniq 3, at bilen hverken var for dyr eller for dårligt udstyret sammenlignet med konkurrenterne.
Artiklen fortsætter efter annoncen


