Smarthome

IFA: Philips Hue motion sensor tænder lyset for dig

Philips Hue Motion Sensor

Hvis du er typen, der falder over vasketøjet, når du har natlige besøg på badeværelset, så er der gode nyheder. Philips Hue-serien af internetopkoblede LED-pærer er blevet udvidet med en bevægelsessensor, der tænder lyset for dig, når den opfanger bevægelse.

Den batteridrevne sensor kan placeres på fx en hylde eller i en reol, eller monteres i loftet eller på væggen, så den kan opfange bevægelserne i rummet.

“Det eneste, det kræver at tænde lyset, er, at man er tilstede i rummet. Man behøver hverken fjernbetjening, kontakt eller telefonen. Så snart man træder ind rummet vil sensoren, på mindre end ét sekund, opfange bevægelser og sørge for at tænde lyset,” siger Andreas Bahnsen, der er produktchef hos Philips Lighting i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Intelligent sensor

Sensoren kan indstilles, så lyset tændes med et blødt og behageligt lys om natten, så søvnen ikke ødelægges, og på samme måde kan lyset justeres om dagen alt efter hvilken type belysning, man foretrækker. Hue Motion Sensor er kompatibel med samtlige Hue produkter og kan tilknyttes Hue-app’en på samme måde som de øvrige produkter.

Derudover lancerer Philips også lamper med indbyggede Philips Hue White Ambiance pærer, som kan indstilles i alle nuancer af det naturlige, hvide lys – lige fra køligt dagslys til blødt aftenlys. Lamperne kommer med en wireless lysdæmper med fire prædefinerede lysniveauer; Relax, Read, Concentrate og Energize.

MERE OM SAMME EMNE:

De nye Hue-produkter kommer i butikkerne i efteråret 2016.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.